Foto: Stine Bidstrup
Nyheder
Jeg har nu oversat over 100 BØGER!
Se listen over mine oversættelser her.
Jeg optræder på Fantasyfestival 2024.
Bl.a. med foredrag om portaler og om maleren Otto Frello. Se festivalens program her.
Ny bog: Få store ting gjort
Dansk udgave af Flyvbjerg & Gardners bestseller. Udkommet maj 2024. Læs mere her.
Bog på vej: Gudekejseren på Dune
Jeg har oversat 4. bind af Frank Herberts Dune-bøger. Udkommer oktober 2024. Se kommende titler i A Mock Book’s GAIA-serie her
Ny bog: Kollegaen af Freida McFadden.
Udkommet august 2024. Læs mere her
Årets Danske Horrorudgivelse 2023
Jeg var med i juryen igen i år. Læs om vinderen og de nominerede her
Ekspertiser
Oversættelse og redigering
Jeg har oversat over hundrede bøger (de fleste fra engelsk) inden for mange genrer, fra lærebøger i sociologi og politiske biografier over fantasyromaner for unge til kærlighedsromaner og spændingslitteratur. Blandt titlerne kan nævnes Erving Goffmans Hverdagslivet rollespil, True Blood-bøgerne af Charlaine Harris, Sara Gruens Abehuset og Marina Abramovićs autobiografi At gå gennem mure. Se en komplet liste over mine oversættelser her.
Jeg udfører også redigeringsopgaver og andet forlagsarbejde.
Blandt mine kunder i de senere år har været A Mock Book, Forlaget Aronsen, Jentas, Gyldendal, Dansk Psykologisk Forlag, Forlaget Zoom, Forlaget Zara (tidl. Bazar). Andre kunder igennem tiden omfatter Høst & Søn, Alvilda, Lindhardt & Ringhof, Gad, Hans Reitzel, og i nogle år oversatte jeg fast Instituttet for Fremtidsforsknings tosprogede tidsskrift Scenario.
Jeg har været fast oversætter på Matthew Arlidges krimiserie om kommissær Helen Grace og på Angela Marsons serie om Kim Stone.
Lingvistik og forskningsadministration
Jeg er cand.mag. i datalingvistik og klassisk latin og ph.d. i datalingvistik. Frem til 2008 var jeg tilknyttet CBS som forsker, underviser og senere administrator, hvor jeg arbejdede med kommunikation, internationalisering, administration af masteruddannelser og støtte til forskningsansøgninger. Efterfølgende har jeg udført den slags opgaver på konsulentbasis.
Jeg har været projektleder på to leksikografiske projekter, den sprogteknologiske ordbase over det danske sprog, STO, hvor jeg som forskningsadjunkt var projektleder for CBS’s bidrag, og digitaliseringen af de historiske retskrivningsordbøger, ROhist, som jeg var med til at igangsætte som konsulent i Dansk Sprognævn. Se videopræsentation af ROhist her.
Jeg har været konsulent på bl.a. Per Durst-Andersens monografi Linguistic Supertypes og hjælper gerne forskere med at popularisere deres arbejde.
Science fiction, fantasy og fantastisk litteratur
Jeg har skrevet om science fiction og beslægtede emner siden 1980’erne. Et udvalg af mine artikler er samlet i mine bøger Det virtuelle cocktailparty og Ekkorummet. Jeg har været aktiv igennem foreninger som Science Fiction Cirklen og arrangementer (bl.a. festivalen Fabula under Kulturby 96). I fire år sad jeg i juryen til Dansk Horror Pris.
Jeg har skrevet noveller i blade som Nye verdener, North Art Magazine, Ledelse i dag og Science Fiction og bidraget til antologier som Under overfladen, Refleksioner og De andres blod. Jeg har også deltaget i kunstprojektet Radiant Copenhagen.
Jeg er jævnligt blevet brugt som science fiction-ekspert i medierne og har bl.a. optrådt i P1, Radio24syv, Berlingske Tidende, Information, Radio Glad, Politiken Podcasts og Jyllands-Posten.
Jeg har holdt foredrag på Store Bogdag i Hald, til KBH Læser, på Kunstmuseet Arken og til talrige kongresser og arrangementer.
Hør mig tale om liv i rummet i Carsten Ortmanns P1-serie Mod det uendelige univers.
Anbefalinger
Jeg kender Stig fra vores samarbejde på CBS og Dansk Sprognævn som et menneske med mange faglige facetter: fantastisk underviser og formidler, dygtig projektleder, alsidig forskningskoordinator og driftssikker studieleder for uddannelsen Master of Language Administration (MLA) på CBS Executive. Stig er talentfuld, klog og kreativ. Med sin ærlighed og fine humoristiske sans skaber han grundlaget for et tillidsfuldt og frugtbart samarbejde.
Jeg har været så heldig at arbejde sammen med Stig i mange år gennem mit arbejde som redaktør for oversat skønlitteratur på forskellige danske forlag. Sprogligt er Stig overordentligt kompetent, og hans krøllede hjerne indeholder en stor mængde paratviden, så ligegyldig hvilken genre han kaster sig over, er resultatet et fornemt stykke arbejde. Manuskripterne bliver leveret til tiden, og der er ikke meget tilbage til redaktøren at redigere efterfølgende.
Kontakt
Stig W. Jørgensen
CVR-nr. 25857879
Byengen 227A
DK-2980 Kokkedal
E-mail: stigwj@gmail.com
Mobil: (+45) 29 29 24 71